Vi gør det komplicerede nemt og overskueligt
Vi taler et sprog, du forstår
Hos Tal-link gør vi økonomistyring, bogholderi, regnskab og skat håndgribeligt, let og forståeligt. Det er vores fornemmeste opgave at bakke op om dig og din virksomhed, så du får fuld fortjeneste af den store indsats, du hver eneste dag lægger i din virksomhed.
“Du kommer på
forkant med udviklingen
og kan derfor træffe de
helt rette beslutninger
hele året rundt.”
“Du kommer på
forkant med udviklingen
og kan derfor træffe de
helt rette beslutninger
hele året rundt.”
Derfor har vi samlet alle de kompetencer inden for økonomi samt køb og salg af virksomhed, som du og din virksomhed har brug for. Det betyder, at vi ser din virksomhed i et 360 graders perspektiv og kommer hele vejen rundt – og du behøver ikke længere løbe fra dør til dør for at få den helt rette rådgivning og assistance. Derfor sparer du både tid, kræfter og penge.
Hos Tal-link arbejder vi tæt sammen med dig og sikrer, at du altid har det økonomiske overblik og fingeren på pulsen. Du kommer på forkant med udviklingen og kan derfor træffe de helt rette beslutninger hele året rundt. På den måde bliver regnskab og økonomisk rådgivning nogle af dine mest værdifulde værktøjer til at optimere, udvikle og handle virksomhed.
Hos Tal-link er det dig og dine behov, der er i centrum. Vi tror ikke på klicheen om, at du bare trygt skal overlade det hele til os, så du kan fokusere på den faglige del af virksomheden, du er god til. For noget af det, du også er god til, er at drive virksomhed, og virksomhedens økonomi er en livsnerve heri. Så i stedet hjælper vi med at effektivisere det praktiske arbejde, så der kan komme fokus på overblik og udvikling. Sammen med dig sætter vi ambitiøse mål og fører dem ud i livet.
Velkommen til Tal-link – vi glæder os til at gøre en forskel for dig og din virksomhed.
Hos Tal-link guider vi sig sikkert igennem bogføring, revision og regnskab
To stærke ben
Hos Tal-link tilbyder vi dig præcis de kompetencer, som du og din virksomhed har brug for gennem hele virksomhedens livscyklus. Vi står nemlig fast forankret på to lige stærke ben:
I Tal-link styrker vores revisorer, rådgivere og bogholdere din virksomhed gennem økonomisk og skattemæssig rådgivning samt budget- og regnskabsassistance skræddersyet præcis til dine og virksomhedens behov. Det gælder uanset om det drejer sig om hands on regnskabsassistance, praktisk effektivisering af dit bogholderi, kompetent udarbejdelse af budgetter og regnskaber, troværdig strategisk økonomistyring eller andre former for økonomisk assistance.
I Tal-link Firmamæglerne arbejder vi både med virksomhedssalg, virksomhedskøb og generationsskifte. Vil du sælge din virksomhed eller udvikle gennem opkøb af f.eks. en samarbejdspartner eller konkurrent, hjælper vi dig trygt gennem hele processen. For os er diskretion en æressag, og vi garanterer dig naturligvis fortrolighed gennem hele købs- eller salgsprocessen.
Tal-links to ben betyder, at vi kommer hele vejen rundt om dig og din virksomhed. Vi ser både din forretning og dig som menneske og derfor også det komplekse samspil mellem dine erhvervsmæssige styrker og kompetencer, dine private forhold samt dine mål og ambitioner. Som virksomhedsejer har du nemlig brug for komplette løsninger, der tager højde for alle faktorer.
Økonomi & Regnskab
I Tal-link tilbyder vi alle de finansielle, bogføringsmæssige, regnskabstekniske og strategiske ydelser og værktøjer, som du har behov for i driften og udviklingen af en sund og professionel virksomhed.
“Hos Tal-link
engagerer vi os i din
virksomhed, og at styrke
den er vores vigtigste
succeskriterium. “
“Hos Tal-link
engagerer vi os i din
virksomhed, og at styrke
den er vores vigtigste
succeskriterium. “
Vi kan f.eks. tage os af din bogføring, lønadministration, debitor- og kreditorstyring, moms- og skatteafregning, budgetter, regnskaber m.m., ligesom vi sørger for, at du hele tiden får det nødvendige overblik i præcise og kortfattede rapporter. Glem alt om alenlange tekniske opstillinger, der er til at blive helt rundtosset af – hos os får du præcis de tal, du har behov for og i et sprog, du forstår. For det er afgørende, at du kan bruge det økonomiske overblik til at træffe gode beslutninger med rettidig omhu.
Hos Tal-link engagerer vi os i din virksomhed, og at styrke den er vores vigtigste succeskriterium. Derfor tilbyder vi dig også en række økonomiske værktøjer og strategiske ydelser, der har til formål at opstille og indfri klare målsætninger for din virksomhed, hvad enten målet er højere løn, større fortjeneste, flere medarbejdere, øget likviditet, bedre bundlinje eller måske generationsskifte og salg af virksomheden.
Vi gør det komplicerede nemt og overskueligt
Firmamæglerne
Tal-link Firmamæglerne er et tilbud til dig, der enten ønsker at sælge eller købe virksomhed. Måske står du overfor et generationsskifte med overdragelse af virksomheden til et barn eller en løbende medarbejder. Måske ønsker du at sælge din virksomhed, eller måske ønsker du at vækste din nuværende virksomhed gennem opkøb af f.eks. en konkurrent eller samarbejdspartner. Uanset din situation står vi klar professionelt og kompetent til at guide dig gennem hele processen.
“Ønsker at du at
sælge eller købe
virksomhed. Eller måske
står du overfor et
generationsskifte”
Såvel købs- som salgsproces foregår naturligvis i dyb fortrolighed. Når køber eller sælger kontaktes, er det med den største diskretion. Netop denne diskretion og fortrolighed beskytter og sikrer virksomhedens værdier og medarbejdere samt hindrer unødig offentlig opmærksomhed i en vigtig og følsom proces. Hos Tal-link Firmamæglerne er vi således ikke nødvendigvis tilhængere af offentligt at annoncere virksomheden til salg på hverken nettet eller i andre medier, med mindre dette sker i tæt samarbejde med dig og efter dine ønsker.
I stedet tilbyder Tal-link Firmamæglerne en professionel og nøje tilrettelagt proces.
“Ønsker at du at
sælge eller købe
virksomhed. Eller måske
står du overfor et
generationsskifte”
Bag om Tal-link
“Hvad enten vi er i
støvler eller stiletter,
er fødderne solidt plantet
i den sønderjyske
muld”
Hos Tal-link har vi fødderne – hvad enten vi er i støvler eller stiletter – solidt plantet i den sønderjyske muld.
Vi færdes nemlig lige hjemmevant i maskinværkstedet, på direktionsgangen, i produktionen, på byggepladsen, i butikken og på salgskontoret. Vi tror på, at man kommer rigtig langt med sund fornuft, jordforbindelse og ved at kalde en spade for en spade. Vi tror ligeledes på ordentlighed og langvarige relationer, og vi sætter en ære i at yde vores allerbedste – hver gang.
Vores dygtige medarbejdere er håndplukkede og med hver deres styrker og spidskompetencer. Der er altid en erfaren og uddannet medarbejder i spidsen, fordi vi ønsker at kvalitetssikre hver eneste ydelse, vi leverer til dig og din virksomhed. Vores kompetencer favner bredere og dybere end den typiske revisorvirksomhed. Det afspejles i vores medarbejdersammensætning, hvor vi f.eks. både har revisorer, bogholdere, markedsføringskandidater og erhvervsøkonomer.
“Hvad enten vi er i
støvler eller stiletter,
er fødderne solidt plantet
i den sønderjyske
muld”
Mød vores team
Karriere hos Tal-link
Vil du være en del af teamet?
Hos Tal-link er vi altid interesseret i at høre fra dig, hvis du er ambitiøs og har stærke kompetencer og erfaring inden for f.eks. økonomi, regnskab, revision og bogføring samt mæglererfaring fra virksomhedshandler.
“Glimt i øjet og
højt til loftet”
“Glimt i øjet og
højt til loftet”
Foruden de rette faglige kvalifikationer er det et krav, at du brænder for dit arbejde og for at gøre en forskel for vores kunder. Som person er du struktureret og har styr på tingene samtidig med, at du trives i et på samme tid professionelt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, har glimt i øjet og højt til loftet. Er det dig, må du ikke tøve med at sende os en uopfordret ansøgning.
Sådan finder du os